Vores musik
I starten var vi primært et kopiband der spillede en bred vifte af vores egne favoritter fra diverse rockbands. Men vi kan også selv, og vores repetoire af egne kompositioner vokser støt henad vejen. Vi udnytter at vi har tre guitarister til at lave flerstemmige guitarharmonier og dueller, og vi er begyndt at bruge kor på mange sange. Vi eksperimenterer også med forskellige elementer fra prog-rock såsom sjove akkorder og arabisk skala.
Vi spiller overvejende hard rock med fede riffs, masser af guitarlir, solid bund og rå vokal, men vi har også ballader og blues på programmet.
Den 18. november 2011 indspillede vi vores første
demo. Det foregik i Mediasound Studios med Peter Brander som troldmand ved
knapperne. Det forløb over al forventning og resultatet foreligger i form af
vores første demo, som vi er meget tilfredse med.
Den indeholder fire af vores egne numre og giver et godt indblik i hvad vi stod
for på daværende tidspunkt.
Fredag og lørdag d. 22. og 23. marts 2013
indspillede vi vores anden demo med Christian Arendt som producer.
Studiorapport.
Udviklingen i vores musik er tydelig, og det skinner klart igennem, at vi er
spillet endnu mere sammen som band.
Musikken er tilgængelig under Download.
Phantom Pandas: brygget siden 2011.
Som Phantom Pandas Party Edition spiller vi op til fest for det rockglade publikum der elsker klassikerne indenfor traditionel rock. Med et bredt udvalg af rock fra bands som Creedence Clearwater Revival, Runrig, AC/DC, Status Quo, Thin Lizzy, Metallica, Gasolin', Shubidua, Dizzy Mizz Lizzy, Dire Straits, Airbourne, Steppenwolf osv. fyrer vi op under enhver fest og giver publikum mulighed for at skråle med på de kendte klassikere.
Hvis I har særlige ønsker til set list så kontakt os og hør nærmere om mulighederne. Ellers sammensætter vi bare et stærkt program til begivenheden der rusker godt op i publikum.